Pointillart Leroy

Historie

Historien om Champagne huset Poitillart Leroy starter helt tilbage i 1894 hvor oldeforældrene til Juliette Pointillart, som driver huset i dag, var blandt de mange vinmagere som blev ramt af vinlusen Phylloxera. Alle deres marker blev ødelagt. De besluttede sig for at kæmpe videre og det kan vi være glade for i dag.

Huset råder i dag over marker i 3 forskellige landsbyer Ècueil, Chamery og Vrigny. I alt 5 hektar spredt over 22 forskellige vinmarker. Terroiret udtrykkes flot i vinene og kvaliteten og finessen af Premier Crus fornægter sig ikke i disse exceptionelle champagner.